Hverdagen

Hjælp, mit barn skal klippes!

Det er et meget kendt fænomen at børn ikke bryder sig om at blive klippet, men hvad kan man egentlig som forældre stille op?
Håret på hovedet vokser kontinuerligt og på et tidspunkt må man nok indse, at det er på tide, at få klippet de lange lokker af.

Dette gælder selvfølgelig også for vores børn, men det er skam ikke altid den samme glæde børnene deler, som når vi beslutter os for lidt selvforkælelse. Næ nej, ofte høre man om skrigende og meget utålmodige børn, der ikke ønsker andet end, at hoppe ned fra frisørstolen og ud i døren igen

Kan du som forældre også genkende dette scenarie og har du måske ikke på nuværende tidspunkt fundet den helt rigtige metode?
Så vil du måske kunne søge lidt inspiration i vores lille guide. Den kan forhåbentlig hjælpe dig lidt på vej, imod en mere positiv frisøroplevelse for både dig og dit barn.

Find den helt rigtige frisør, der matcher dit barns behov!

Det er altid en god ide at starte med at spørger rundt i sit netværk, om der er nogle der har haft en ekstra positiv oplevelse med en bestemt frisør. Alternativt kan du både finde ratings og omtaler fra tidligere kunder hos Lookbooklocal eller du kan begive dig ud i at læse om andres erfaringer på diverse hjemmesider. Det er bare ikke altid, at andres børn har de samme opfattelser eller behov, som dit eget barn og det er derfor vigtigt at man måske prøver lidt forskellige steder, for at finde den helt rigtige til jobbet. Der er nemlig mange gode børnefrisører derude, som har enormt meget fokus på det pædagogiske aspekt, i netop denne branche.

Det er ganske normalt at gå til frisøren

Vis dit barn, at det er ganske normalt at gå til frisøren, i modsætningen til at gøre denne dag til en begivenhed. På den måde skaber man ro omkring situationen og barnet skal ikke på samme måde tage stilling til dets følelser omkring det at skulle klippes. Det er også en god ide at stoppe med at give barnet belønninger for at have været til frisøren. Ved at skulle ”lokke” sit barn med diverse ”præmier” ved barnet godt, at det måske ikke er noget, som det er specielt glad for at skulle gøre og derfor skal belønnes for. Hvis man derfor stopper med det, viser man barnet at det altså er helt normalt at gå til frisøren og blive klippet og selvfølgelig ikke en ubehagelig begivenhed som de skal belønnes for.

Fun facts

Hårsækkende hos et menneske dannes allerede i  2. måned af ens graviditet
og starter allerede med at vokse ud i 3. måned.

Vi har 25.000 hårsække når vi bliver født og vi får aldrig flere.

Gør dig selv til forsøgskanin

Start måske selv med at få lavet en klipning, barbering, opsætning eller andet, hos den enkelte frisør, hvor dit barn blot er med som tilskuer. På den måde kan du vise dit barn, at han eller hun trygt kan sætte sig i stolen, uden bekymringer. Det er dog vigtigt at du har en ledsager med der kan holde øje med barnet imens du bliver klippet, så han eller hun stadigvæk kan føle sig i trygge rammer. Du vil på den måde, få en fornemmelse af, om dit barn trives i netop dette miljø,  allerede inden du begiver dig ud i at skulle sætte barnet i stolen.
Det mindsker derudover også de såkaldte ”dårlige oplevelser”, som dit barn måske har fået ved sine første klipninger, både pga. de nye omgivelser men også fordi, det nu ikke er barnet selv der står for skud. Det er også med til at opretholde tanken om, at det at gå til frisøren, er en ganske normal ting.

Fjern fokus

Har du alligevel store udfordringer med dit barn, der ikke vil sidde stille i frisørstolen, så kan man selvfølgelig altid prøve på, at gøre brug af den klassiske ”Fjern fokus”.
Vi ved, at hvis der er noget som børn er utilfredse med eller hysteriske over, så er en simpel metode, bare at rette deres fokus et andet sted hen. Det kan være et stykke legetøj, en tegnefilm eller noget helt tredje. Det er en måde hvorpå man kan distrahere barnet, så du fjerner de negative tanker omkring det der foregår, ved at prøve på at rette deres fokus hen imod noget som de finder sjovt og behageligt. Oftest har de fleste børnefrisører også redskaber til netop dette, for at give barnet den bedste oplevelse. Vi vil dog anbefalede, at man også selv sørger for at pakke tasken med noget som man ved måske hjælper, på ens eget barn i lignende situationer.
Barnet vil ikke klippes - Hvad gør jeg